Indenfor de sidste par år er der sket en markant ændring i klimadebatten. Den er gået fra primært at handle om, hvorvidt klimaforandringerne overhovedet er menneskeskabte eller blot naturlige variationer i klodens balance til at beskæftige sig med, hvordan vi kan dels tilpasse os og dels modvirke klimaforandringerne.
Vendepunktet kom med udgivelsen af FN’s Klimapanels 4.hovedrapport i februar 2007, hvor det blev slået fast, at klimaforandringerne sker som følge af menneskets udledning af drivhusgasser, herunder CO2.
Siden da har snart sagt alle verdens ledere erkendt, at der må gøres noget for at stoppe klimaforandringerne. Men selvom vi stoppede al udledning af CO2 og alle andre drivhusgasser, vil klimaændringerne stadigvæk fortsætte, fordi drivhusgasser bliver i atmosfæren og i havet mange år ud i fremtiden og påvirker jordens klima.
”Heldigvis”, kunne man sige, er klimaforandringerne menneskeskabte, og derfor er det også vi mennesker, som kan bremse dem igen. Vi kan ændre adfærd, bruge mindre energi og bruge færre fossile brændsler, vi kan udvikle ”grøn teknologi”, og vi kan udbygge brugen af vedvarende energikilder. Der er rigtig mange løsninger. Mange er dog bekymret for, om der bliver gjort nok, om det sker hurtigt nok, og om vi i virkeligheden er for sent ude.
Når man taler om klimaforandringer er der få ting, som er enkle. Det er meget komplekse problemstillinger, der kræver at man sætter sig lidt ind i tingene. På den måde er det også lettere at følge med i og tage stilling til det, politikerne siger om klima- og energipolitik.