Energi- og klimapolitik

Leksikon_klima og energi

Den danske energipolitik 2008-2011
Regeringen indgik i februar 2008 en omfattende energiaftale med alle de øvrige partier undtagen Enhedslisten. Aftalen sikrer blandt andet:

  • Bedre vilkår for, samt udbygning af vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas.
  • Fritagelse af afgift på brint- og elbiler.
  • Vedvarende energi skal dække 20 procent af Danmarks energiforbrug i år 2011.


EU skaber rammerne

Danmarks energipolitik er i vid udstrækning fastlagt i EU. Det gælder udbygningen af vedvarende energi, reduktion af CO2-udledning og mål for energieffektivisering, organisering af energisektoren samt udviklingen af energiteknologi.

EU's nye Energi- og klimapakke vedtages i 2009 og har tre overordnede målsætninger:

  • 20 procent reduktion i drivhusgasser i 2020 - hæves til 30 procent, hvis der kan indgås en international aftale.
  • 20 % af energiforbruget fra vedvarende energi i 2020.
  • 20 % nedsættelse af energiforbruget i 2020.


FN og Kyoto-aftalen
Kyoto-aftalen er en del af FN’s klimakonvention, der har til formål at beskytte jordens klima. Aftalen betyder, at de industrialiserede lande skal reducere deres udslip af CO2 og fem andre drivhusgasser til mindst ca. 5 procent under 1990 niveauet i perioden fra 2008 til 2012. Danmark har ifølge Kyoto-aftalen forpligtet sig til at nedbringe sit CO2 udslip med 21 procent i forhold til niveauet i 1990. USA er ikke med i aftalen.

Klimakonference i København
I december 2009 afholdes klimakonferencen COP 15 i København. Målet er, at der bliver indgået en ambitiøs og global klimaaftale, der skal gælde efter 2012 som en fortsættelse af Kyoto-aftalen.





Energi- og klimapolitik finder sted på mange niveauer, der i høj grad er afhængige af hinanden. Den danske energi- og klimapolitik er til dels fastlagt i EU, og internationale forhandlinger om især klimapolitik varetages gennem FN.
Skybrud.dk a/s