Vedvarende energi i Danmark
Biomasse, vandkraft og vindkraft har været udnyttet i århundreder, og er stadig langt de vigtigste former for vedvarende energi. Andre vedvarende energikilder udnyttes i stigende grad eller forsøges udviklet på det eksperimentelle niveau. Geotermisk energi og direkte solenergi har voksende betydning i praksis, mens bølgeenergi og andre former for energi fra havet endnu udforskes på det rent eksperimentelle niveau.
”Grøn energi”
Mange el-forsyningsselskaber tilbyder strøm til kunderne, der er baseret på vedvarende energi og derfor ikke udleder klimaskadelig CO2. Det er meget omdiskuteret, hvor stor den positive effekt af den ”grønne energi” i realiteten er på klimaet. Men den sender et vigtigt signal til politikerne om, hvad forbrugerne er interesserede i.