Byg en FixObot
For 4. – 10. klasser i hele landet
"Byg en FixObot, eller flere…" er en skolekonkurrence for skoleklasser fra 4. - 10. kl. i hele Danmark.
Opgaven er simpel: Byg den robot, du lige står og mangler!
I skal i klassen finde ud af at bygge en maskine/robot, der kan hjælpe dig i din hverdag – det kan være inde på værelset, i stuen, på skolen eller et sted ude i naturen eller samfundet.
Din FixObot kan være en multimaskine, eller det kan være en masse forskellige maskiner med forskellige funktioner, men husk: din FixObot skal være en nyttig robot, der kan udføre et nyttigt arbejde inde eller ude – og så må den ikke bruge alt for meget energi eller skade vores miljø!